
5. Sønderbro er startet i 1945 i Købmand Andersens baglokale på Englandsvej 194, under Det Danske Spejderkorps og igen nedlagt i 1950-1951. Eneste tilbageblevne fra den tid er vores fane.
Fra 1955 blev 5. Sønderbro flok under 7. Sønderbro´s ledelse oprettet på Backersvej 57 og i 1957 blev de ulve der oprykkede fra denne flok, samlet i en patrulje, Glenten som dermed dannede troppens første patrulje, da vi blev selvstændige den 3. december 1957. Troppen havde ingen Tropsfører, men en Tropsassistent fra 7. Sønderbro ledede arbejdet sammen med 2 skovmænd.
I 1958 tiltrådte Bent Larsen som Tropsfører og sammen år blev Geparden, Gribben og Gøgen oprettet, så troppen nu havde 4 patruljer.
Deltog på jubilæumslejren ved Ebeltoft i 1959, sammen med 3. Sønderbro og i august blev vores nye lokale på Heklas Alle 10 indviet, og i 1962 blev 5. Sønderbro Klan oprettet under ledelse af Bent Larsen, og samme år blev Per Østergaard Tropsfører.
Sommerlejr til Holland
I 1966 blev Verner Jensen Tropsassistent og i 1967 går Per Østergaard af som Tropsfører og blev Gruppeleder. Verner Jensen blev Tropsfører. Gøgen vinder landspatruljeturneringen som bar titlen "Robin Hood".
Gruppen skifter navn til Robin Hood i 1968, og et par år efter, den 19. september 1970, indvies Spejderhytten på Englandsvej 202.
Cykelsommerlejr til Sleswig og deltog i Ny-Hedebylejren i 1969 ved Stevninghus. Verner Jensen blev Gruppeleder.
I 1970 vinder Sherwood Flok ulveturneringen og i 1971 blev Geparden nummer 3 på KONTIKI-landspatruljeturneringen i Rold Skov
Det danske spejderkorps (DDS) blev lagt sammen med Det danske pigespejderkorps (DDP) i 1973 til Det danske spejderkorps (DDS) og vi skiftede fra kakifarvede uniformer til mørkeblå uniformer.
Korpslejr ved Hvalpsund i 1974.
Sherwood vandt ulveturneringen i 1975, Locksley blev nummer 2.
Tawacuna-lejr i 1976, hvor Gøgen blev nummer 13. 550 patruljer deltog, 45 var med på lejren.
Deltog på Spejd-80 ved Jægerspris.
Verdensmestre i snobrødsbagning i 1982 og kom i Guinness Rekordbog. Foregik i Folehaven, hvor der blev bagt et brød på 52 meter og 78 cm, hvortil der gik 68,55 kg dej til. Gribben vandt "Patrulje JUBI-turneringen" i 1982.
I 1983 opstartes Lille John Arctic Klan efter vandretur i Grønland, betalt af SAS.
Ølstykke grunden blev købt i 1984.
Sommerlejr til Haderslev "Blå Sommer" korpslejr i 1985.
Sommerlejr til Stevninghus "Blå Sommer" korpslejr i 1989.
Nabogrunden på Englandsvej blev erhvervet i 1990.
Deltog på landslejren i Kangerlussuaq på Grønland i 1993, fejring af Grønlandsk spejderkorps 50 års jubilæum.
Sommerlejr til Stevninghus "Blå Sommer" korpslejr i 1994.
Nabogrunden til Ølstykke Centret blev købt i 1998, samlet areal 15.000 tønder land.
Sommerlejr til Stevninghus "Blå Sommer" korpslejr i 1999.
Sommerlejr til Stevninghus "Blå Sommer" korpslejr i 2004.
I januar 2019, skiftede vi fra DDS til De gule spejdere i Danmark og fik igen kalifarvede uniformer. Locksley Flok, blev ændret til Crow stammen med stifindere.
2026 trak Verner sig som aktiv medlem og Poul Wilcke blev valgt som ny leder af tropsrådet. Robin Hood Gruppe skiftede navn til Robin Hood Trop og fik også nyt logo.